Refereter af møder i Venstre i Greve

Her vises referater af diverse møder, så som generalforsamlinger, opstillingsmøder m.v.

 

Du skal anvende programmet Adobe Reader for at kunne downloade og læse bladet. Klik på Adobe-ikonet for at hente det.

 

 

 


Generalforsamlingen d. 29. januar 2007 i Karlslundehuset

Dagsorden:

 

1. Valg af stemmetællere

2. Valg af dirigent

3. Formandsberetning og drøftelse af foreningens forhold

4. Behandling af regnskab

5. Behandling af indkomne forslag

6. Fremlæggelse af budget, herunder beslutning om kontingent til kommuneforening, kandidatbestyrelse og regionsbestyrelse

7. Valg af formand

8. Valg af medlemmer og suppleanter til bestyrelsen

9. Valg af 2 revisorer og suppleanter

10. Valg af kandidatbestyrelse

11. Valg af medlem til regionsbestyrelse

12. Valg af delegerede til landsmødet

13. Eventuelt

 

Formanden Sanne Matthiassen bød velkommen til de 64 fremmødte stemmeberettigede medlemmer.

 

Ad 1. Valg af stemmetællere:

Bestyrelsen foreslog:

Henrik Kjer

Hans Jørn Nielsen

Gorm Beck

Send Erik Stampe

Som blev valgt

 

Ad 2. Valg af dirigent

Bestyrelsen foreslog Lars Stolshøj som blev valgt.

Han konstaterede at generalforsamlingen var indkaldt rettidigt, og var beslutningsdygtig.

 

Ad 3. Formandsberetning og drøftelse af foreningens forhold

Formanden Sanne Matthiassen aflagde beretningen. Der var ingen spørgsmål eller kommentarer til beretningen.

 

Ad 4. Behandling af regnskab

Kasserer Bjarne Hindsgaul gennemgik regnskab for 2006.

 

Ad 5. Behandling af indkomne forslag

Ingen

 

Ad 6. Fremlæggelse af budget, herunder beslutning om kontingent til kommuneforening, kandidatbestyrelse og regionsbestyrelse.

Bjarne Hindsgaul gennemgik budget for 2008 og bestyrelsens forslag til kontingent. Han orienterede endvidere om reglerne for kontingenterne til Landsorganisation, Regionsbestyrelse og Kandidatbestyrelse.

Bestyrelsens forslag til kontingent for 2008 indeholder en stigning på 20 kr. / medlem, dog friholdes pensionister for kontingentstigningen.

Til budget og kontingentet var der en række kommentarer:

- Det er ikke nogen god ide at hæve kontingentet for studerende

- Studerende er normalt medlem af VU, vi har kun 1 studerende medlem

- Vi bør hæve kontingentet, fordi det er nødvendigt at have mange penge for at vinde næste valgkamp.

- Det er nødvendigvis ikke penge der afgør om valgkampen vindes.

Der blev stillet forslag om at hæve kontingentet 20 kr. for alle medlemmer.

Forslaget blev bragt til afstemning, og vedtaget.

Kontingentsatserne er herefter for 2008:

Enkelt person 250 kr.

Par 480 kr.

Pensionist 190 kr.

Pensionist-par 360 kr.

Studerende 190 kr.

 

Bestyrelsens forslag om budget og kontingenter til Landsorganisation (kr.80), Regionsbestyrelse (kr.10) og kandidatbestyrelse (kr.60), blev vedtaget.

 

Ad 7. Valg af formand

Bestyrelsen indstillede den nuværende formand Sanne Matthiasen til genvalg. Sanne blev valgt uden modkandidat.

 

Ad 8. Valg af 5 bestyrelsesmedlemmer (for 2 år) og 3 suppleanter (for 1år).

Der meldte sig 7 kandidater til bestyrelsen og 1 suppleant.

Bjarne Hindsgaul

Thomas Frithioff

Torben Andersen

Vibeke Sneistrup

Thore Ringgård

Hanne Rasmussen

Karsten Hansen

Niels Høst (suppleant)

 

Kandidaterne gav en kort præsentation af sig selv.

 

Følgende blev valgt til bestyrelsen:

Bjarne Hindsgaul

Thomas Frithioff

Torben Andersen

Thore Ringgård

Vibeke Sneistrup

Og følgende til suppleanter:

1. Hanne Rasmussen

2. Karsten Hansen

3. Niels Høst

 

Under stemmetællingen gav Morten Dahlin en orientering om VU´s aktiviter i det forløbne år. Herefter gav René Milo en orientering om arbejdet i det nye byråd.

 

Ad. 9 Valg af 2 revisorer og 2 revisorsuppleanter.

Birte Nielsen og Ole Granlund blev valgt til revisorer, og Sonja Ernstsen og Finn Nicolaisen blev valgt som suppleanter.

 

Ad. 10 Valg af kandidatbestyrelse.

Dirigenten orienterede om den Nye Greve Kreds, som består af Greve og Solrød. Der er enighed mellem Greve og Solrød om, at bestyrelsen skal bestå af 3 medlemmer fra hver forening samt en formand. Formandskabet går på skift mellem de 2 foreninger, med mindre man bliver enige om noget andet, og første formand er fra Greve. Bestyrelsen for Greve har valgt Jan Jensen som den første formand. Generalforsamlingen skal herefter vælge 3 bestyrelsesmedlemmer.

Følgende blev foreslået.

Morten Dahlin

Thomas Frithioff

Vibeke Sneistrup.

Som blev valgt.

 

Ad. 11 Valg af medlem til Regionsbestyrelsen.

Mogens Brønnum blev valgt.

 

Ad. 12 Valg af delegerede til Landsmødet.

Bestyrelsen indstillede at den blev bemyndiget til at udpege de 2 delegerede. Dette blev vedtaget.

 

Ad. 13 Eventuelt.

Her blev en række kommentarer og spørgsmål bragt op bl.a.

- Byrådsgruppen blev bedt om at arbejde for mere plads på Tune pensionistcenter, der er over 300 medlemmer, men kun plads til godt 100 ved arrangementerne.

- Der blev opfordret til snarest at få valgt en spidskandidat og en kronprins til næste kommunalvalg.

Formanden svarede at man regner med at indkalde til opstillingsmøde i 2007.

- Der blev spurgt til holdningen til miljørapporten for udvidelsen af lufthavnen ved Tune. Formanden svarede at foreningens holdning klart er formuleret i vort seneste valgprogram. (vi går kun ind for en udvidelse hvis den kan ske støjneutral).

- Der vil blive optaget en film om Hundigegårds-området, Ingrid Valnert opfordrede bestyrelsen til at bidrage, idet Venstre i Greve var aktive ved starten af udbygningen af dette område.

- Der blev udtrykt utilfredshed med især Roskilde Dagblads dækning af byrådsarbejdet i Greve.

- Jan Jensen orienterede om Greve-kredsen, og takkede for valget af medlemmer til bestyrelsen.

 

Dirigenten lukkede herefter generalforsamlingen.

Formanden takkede de afgåede bestyrelsesmedlemmer, og takkede til slut dirigenten for god styring af generalforsamlingen, og overrakte en vingave.

 

Lars Stolshøj

Dirigent

 

Mogens Brønnum

Referent