Debat-indlæg af Marianna Hesselholt:
Magtfuldkommenhed | den 30. august 2007
| | af Marianna Hesselholt, medlem af Teknik- og Miljøudvalget |
På sidste kommunalbestyrelsesmøde (27/8-07) skulle der tages stilling til en bevilling på 400.000,-kr. til ombygning af et lyskryds. Sagen var gået gennem de nødvendige udvalg for til sidst at blive afgjort af den samlede kommunalbestyrelse.
Her blev alle - helt tilfældigt - gjort opmærksom på, at det pågældende lyskryds for længst var blevet ombygget, altså arbejdet var sat i gang inden der forelå en bevilling fra kommunalbestyrelsen.
Dette er ulovligt, idet Kommunestyrelsesloven klart siger, at foranstaltninger, der vil medføre indtægter eller UDGIFTER, ikke må iværksættes, før kommunalbestyrelsen har meddelt den fornødne bevilling.
Altså, bevillingskompetencen er hos kommunalbestyrelsen, og der er forbud mod delegation af denne kompetence.
Hverken i dagsordenen på Teknik- og Miljøudvalget eller på anden måde videre op gennem systemet var der nævnt noget som helst om, at arbejdet allerede var udført. Dette gjorde mig harm, for hvorfor skal man så i det hele taget sidde i et udvalg og behandle sager, når det politiske flertal blot gør, som det passer dem. Hvor mange gange tidligere kan dette så ikke være sket?
Denne arbejdsgang lugter af magtfuldkommenhed. Borgmester Ove E. Dalsgaard påtog sig dog på mødet hele ansvaret, hvilke ikke gør sagen bedre, da bevillingskompetencen - som før omtalt - ikke kan delegeres.
Som kommunalpolitiker i en mindretalsgruppe er jeg rasende over en sådan fremgangsmåde, hvilket jeg også gjorde den samlede kommunalbestyrelse opmærksom på.
Det er en glidebane, og jeg vil gå til Tilsynsrådet med sagen.
Marianna Hesselholt
- V-medlem af Ballerup Kommunalbestyrelse
En ny "HT-terminal"-sag? | |
klik på billedet for større format
|
10. marts 2005
- offentliggjort i Ballerup Bladet den 8. marts 2005
Som omtalt andet sted i Ballerup Bladet d.d. ønsker Sydbank at opføre en ”spændende” ny bebyggelse på hjørnet af Skt. Jacobs Vej og Hold-an Vej. Spændende er bygningen da helt sikkert - blot den ikke bliver placeret blandt det gamle Ballerups rødstensbygninger. Men det er meningen, hvis det står til flertallet i kommunalbestyrelsen.
Dog inden det bliver en realitet, har Teknik- og Miljøudvalget besluttet at sende denne ”spændende” bygning til naboorientering hos ejere og brugere i Ballerup Bymidte, da kommunalbestyrelsen skal give ret så mange og meget væsentlige dispensationer fra lokalplanen for området, for at bygningen kan opføres - men også for at konstatere om de, der hver eneste dag skal se på bygningen, nu også synes om ideen.
Mit inderlige håb er, at alle ejere og brugere i Ballerup Bymidte samt andre interesserede Ballerupborgere vil reagere med deres kommentarer til Ballerup Kommunes Plan&Byg-afdeling inden den 13. marts 2005, hvis de - som jeg - mener, at denne ”spændende” bygning ikke hører hjemme på det planlagte sted.
Til orientering er adressen på Plan&Byg-afdelingen pr. e-mail: planogbyg@balk.dk eller pr. almindelig post: Plan&Byg-afdelingen, Hold-an Vej 7, 2750 Ballerup.
Kun på den måde har vi håb om, at byggeriet kan blive standset, således at vi ikke i Ballerup får en sag lig med HT-terminalen på Rådhuspladsen i København, for når først bygningen står der, er den vanskelig - for ikke at sige umulig - at fjerne!
Marianna Hesselholt
Medlem af Ballerup Kommunalbestyrelse (V)
Hvad Venstre mener om købet af Siemens Arena:Venstre stemte imod kommunens køb af Siemens Arenaen, da sagen var til behandling på et lukket kommunalbestyrelsesmøde den 10. juni 2004.
Vores begrundelse var og er, at vi ikke vil være med til at kaste gode skatteborger-penge efter dårlige, fordi der er så mange usikkerheder vedr. økonomien. Disse omfatter blandt andet:
| indtægter fra hallens fremtidige daglige drift
| | udgifter til indvendig renovering af cykelbane, tribuner, klublokaler og elinstallationer m.m.
| | resultatet af den verserende voldgiftssag, som kommunen nu har overtaget, og som skal placere ansvaret for tagkollapset - og dermed regningen! |
Altså mange økonomiske usikkerheder, som vi ikke har kunnet få fyldestgørende svar på.
Offentligt oplyser Borgmesteren friskt og frejdigt, at købet af Siemens Arenaen ikke vil koste kommunen noget, da den låner pengene. Venstre spørger så: Hvornår er det blevet gratis at låne penge?
Indtil videre har cykelbanen kostet Ballerups borgere 45 mio. kr.
Hertil skal lægges mindst 13,8 mio. kr. til renovering og yderligere et to-cifret millionbeløb for købet af Arenaen - samt alt det løse.
Alt i alt penge, der er givet dårligt ud, når man tager i betragtning, at Ballerup Kommunes økonomi i forvejen ikke er god - med nedskæringer på flere vigtige områder til følge.
Lige fra starten af vedtagelsen af Arenaen har Venstre været imod opførelsen af den, da en sådan – med en permanent cykelbane – aldrig vil blive en god forretning. Allerede inden tagkollapset var der et stort driftsunderskud, da man ikke havde formået at tiltrække tilstrækkeligt med indtægtsgivende arrangementer, som man ellers havde budgetteret med.
At Ballerup Kommune skal drive en national cykelbane for professionel banecykling er helt urimeligt – dette burde være en statsopgave evt. i samarbejde med Team Danmark. Hvor mange Ballerupborgere dyrker egentlig banecykling? Det kan helt sikkert tælles på én hånd.
Venstre har flere gange foreslået, at cykelbanen blev gjort mobil (som i Forum), så hallen kunne bruges til flere forskellige, store indtægtsgivende arrangementer, men det vil Borgmesteren ikke høre tale om. Borgmesteren føler nemlig, at han har en moralsk forpligtigelse overfor DBC (Dansk Bicycle Club).
Venstre har også en moralsk forpligtigelse, men det er overfor Ballerups borgere, nemlig at deres skattebetalte penge bruges på en fornuftig måde.
Derfor stemte Venstre imod købet af Siemens Arenaen.
På V-gruppens vegne
Marianna Hesselholt 21.06.04/mh
Mor er skuffet!Primo december 2003
Rådhusforpladsen skal renoveres – fint, for det trænger den også til.
Men Teknik- og Miljøudvalget og Kommunalbestyrelsen har fået forelagt et fikst og færdigt projekt tegnet af et arkitektfirma, uden at det er blevet forevist undervejs, så man dog havde haft mulighed for at se, om evt. ønsker er blevet/vil blive indarbejdet. Nu blev det et "take-it-or-leave-it"-projekt.
Et af ønskerne, stillet af Parkskolen, var, at varekørsel til og fra Rådhuset ikke mere skulle ske via den smalle Parkvej forbi Parkskolen, hvor eleverne i dag krydser vejen for at komme i Damgårdsparken. En park som er blevet åbnet netop mod skolen, så eleverne kan bruge denne til deres udendørs-aktiviteter. Varekørslen sker på Parkvej med store sættevogne, som ikke har plads til at vende, men må køre fra Rådhuset ved at bakke forbi skolen til stor fare for børnene.
I projektfasens start mente man nok, at dette rimelige trafiksikkerhedsønske kunne realiseres, så ind- og udkørsel kunne ske via Rådhusforpladsen eller på anden vis, og Parkskolen og jeg var fortrøstningsfulde. Det færdige projekt fastholder imidlertid, at "vareindkørslen til Rådhuset fortsat skal ske via Parkvej, og at der etableres en vendeplads, så bakkende trafik søges undgået på Parkvej." Og så vil man "bede" firmaerne om at køre med mindre vogne. Man beklagede dog løsningen, men beklagelsen giver jeg ikke meget for, da det var viljen, der manglede. At adskille gående og biler på den nye Rådhusforplads kunne man, men at adskille børn og tung trafik på Parkvej kunne man ikke!
Det er mig ubegribeligt, at der ikke kan laves en indkørsel/vej fra Hold-an Vej langs med Rådhusforpladsen og til Rådhusets varegård. Denne indkørsel kunne så også fungerer som indkørsel for Parkskolens forældre, når de sætter børn af ved skolen, altså ind fra Hold-an Vej og ud ad Gl. Rådhusvej. Herved ville mange farlige u-vendinger på Gl. Rådhusvej undgås i de tidlige morgentimer.
Hvor der er vilje, er der vej – så jeg appellerer til viljen, så vi kan finde en ordentlig vej for skolebørnene, inden ulykken sker.
Marianna Hesselholt
Teknik- og Miljøudvalget
| |
Parkvej og vareindkørselsvejen til Rådhuset
(klik på billedet for større format)
|
Lautrupparken og Mileparkens fremtid17. september 2003
Erhvervsområdet Lautrupparken er ikke mere det prestigebetonede decentrale kontorområde i København, som det tidligere har været. Flere virksomheder er fraflyttet i de senere år som f.eks. Microsoft, Fujitsu Siemens og Energi E2, som er flyttet til mere prestigebetonede områder i Københavns Kommune – såsom havneområderne Nord- og Sydhavnen. De nævnte virksomheder er flyttet dertil, fordi de kræver stor synlighed, idet de henvender sig til private brugere – og den synlighed har man ikke i Lautrupparken.
Hvis man kører eller går sig en tur i Lautrupparken, vil man også observere mange store skilte – efter min mening grimme skilte - der reklamerer med ledige lokaler. I alt er der faktisk ca. 49.000 m² ledige lokaler i Lautrupparken, og man må forvente, at det vil stige yderligere.
Som kommunalbestyrelsesmedlem har jeg gennem længere tid – sammen med resten af kommunalbestyrelsen - set med bekymring på denne udvikling, hvorfor kommunen nu er gået i dialog med de forskellige virksomheder i området, for at finde ud af, hvad der kan gøres for at rette op på tingenes tilstand.
Hvad kan kommunen gøre?
Mange af de ledige lokaler skyldes den almindelige konjunkturafmatning i Danmark og internationalt, hvoraf brancherne IT og telekommunikation er blandt de hårdest ramte, men denne almindelige afmatning kan kommunen ikke gøre så meget ved.
Årsagen til ledige lokaler skyldes også, at bygningerne ikke mere lever op til de krav, virksomhederne har i dag, da de fleste er fra 80’erne og begyndelsen af 90’erne og stadig er indrettet som enkeltmandskontorer, som det rent økonomisk ikke kan svare sig at bygge om til de åbne kontorlandskaber, der kræves i dag. Altså der er et behov for at opgradere ejendommene samt indføre et konkurrencedygtigt lejeniveau. Her er det besluttet, at kommunen skal gå i dialog med ejendomsejerne (pensionsselskaber m.v.) for at få dem overbevist om, at en opgradering er nødvendig.
Fra kommunens side skal man også fremover se på områdets planforhold og hermed anvendelse. Kan området benyttes til andet end kontorområde – hvad med at blande boliger ind her?
Fra virksomhedernes side er det blevet påpeget, at infrastrukturen til området er elendig, selvom der er blevet gjort noget fra kommunens side for at lette denne - men langtfra nok. Dette må kommunen altså igen tage op ved f. eks. at etablere flere indkørselsveje til området. At vente på den kommende Frederikssundmotorvej, før der gøres flere tiltag omkring Lautrupparken, er urealistisk, da motorvejen først vil være etableret om 6-10 år, hvor der her og nu er brug for bedre infrastruktur.
Desuden må det sikres, at anlægsbevillinger til reparation af områdets veje ikke endnu engang bliver udskudt til senere år, for det kan vi ikke være bekendt overfor de virksomheder, der trods alt lægge en pæn portion skat i kommunens kasse.
Og så må kommunen undgå at skabe forøget konkurrence ved at udlægge nye områder til kontorformål – som det var planlagt at gøre på Søndergårdsarealet i Måløv. Her må de planlagte erhvervsarealer konverteres til boliger.
Altså kommunen skal og kan gøre meget - i samspil med Lautrupparkens brugere - for at få dem til at blive i Ballerup, så området ikke ender med et hensygnende erhvervsområde.
Erhvervsområdet ved Mileparken i Skovlunde har også store problemer, idet der her er ledige produktions- og lagerlokaler på i alt 10.600 m og ledige kontorlokaler på i alt 2.300 m. De traditionelle fremstillingsvirksomheder er forsvundet fra området, og distributionsvirksomheder foretrækker nu nye ejendomme tæt ved motorveje, og high-tech produktionsvirksomheder foretrækker at bo i grønne områder.
Vil og kan ejerne her investere i opgradering af ejendommene? – Kan der samles større arealer til nybyggeri og forskønnelse? Også her må kommunen hurtigst muligt gå i dialog med brugerne for en ændring planforholdene, for ellers sker der en forslumring af hele dette område.
Marianna Hesselholt
Teknik- og Miljøudvalget
Bjørneklo-kampagne
8. april 2003
- af Marianna Hesselholt
I budgetforliget for 2003 er der – som i 2002 - afsat 1 mio. kr. til en fortsat bekæmpelse af bjørneklo på de offentlige arealer i kommunen – uden brugt af gift.
Selv havde jeg gerne set, at man på de mest tilgroede arealer kunne bruge f. eks. Round Up el. lign., men det er der absolut ikke flertal for i kommunalbestyrelsen.
I Teknik- og Miljøudvalget har vi besluttet, at der i år skal ske en mere intensiv kampagne for at få så mange beboer- og grundejerforeninger som muligt med i bekæmpelsen af bjørnekloen i deres respektive områder – sideløbende med den planlagte bekæmpelse, som Materielgården foretager iflg. en vedtaget handleplan.
I april-måned vil der komme en artikel om bjørneklo i Ballerup Bladet, breve vil blive afsendt til grundejere, beboerforeninger samt erhvervsforeninger med oplysninger om en kampagnedag søndag den 4. maj kl. 9-13 samt en annonce med oplysning om samme kampagnedags program.
For uden borgernes hjælp slår den ene mio. kr., der er afsat i år, slet ikke til for bekæmpelse af den hastigt voksende bjørneklo. Kommunalbestyrelsens medlemmer vil selvfølgelig blive opfordret til at deltage i kampagnedagen.
Alle forholdsregler vil blive taget, idet de borgere, der melder sig til kampagnedagen, vil få udleveret engangsdragter, beskyttelseshandsker og værktøj samt sorte affaldssække til opgravede rødder. Ved forskellige samlingspunkter vil der være forplejning i løbet af dagen.
I august-måned vil så en lille kampagnedag løbe af stablen, hvor der skal indsamles blomsterskærme.
Løbende vil der komme opfølgende meddelelser i Ballerup Bladet om bjørneklo og forløbet af kampagnedagene.
Jeg har selv erfaret, at bjørnekloen nu desværre også er ved at indtage private haver visse steder i kommunen.
Der er ingen lovhjemmel for kommunen til at gå ind på privat grund og fjerne disse uønskede vækster, hvorfor jeg håber, at denne intensive oplysningskampagne vil gøre private grundejere opmærksomme på, at hvis der forekommer bjørneklo i deres haver, så er det med at komme i gang med nedkæmpelsen af denne, da 1 plante meget hurtigt kan blive til mange samt sprede sig til andre haver, hvis der ikke gøres noget her og nu!
To top
Magtfuldkommenhed har ramt Borgmesteren30. april 2002
Magtfuldkommenhed har nu også ramt Ballerups borgmester, for han har i et i sidste uge offentliggjort interview fortalt, at kommunen på mandagens kommunalbestyrelse (29/4) vedtager at bevillige 9 mio. kr. til færdiggørelse af Ballerups "Super" Arena.
Borgmesteren tillader sig altså offentligt at udtale sig om en afgørelse, der endnu ikke har fundet sted, og så endda fra et punkt, der er på kommunalbestyrelsesmødets lukkede dagsorden, hvor offentligheden ikke har adgang.
Hvorfor punktet i øvrigt skal på den lukkede dagsorden, er for mig ganske uforståeligt, men måske skyldes det, at flertallet helst vil holde Arenaens dårlige økonomi skjult for offentligheden?
Når man besidder et absolut flertal, er det let at falde i den grøft, der hedder magtfuldkommenhed, men jeg havde håbet, at Borgmesteren var så kløgtig, at han ikke ville gå i fælden. Vi andre kan så blot gisne om, hvad fremtiden vil bringe af lignende art.
To top
| 
