offentliggjort i Ballerup Bladet den 4. april 2006
	af Kåre Harder Olesen, gruppeformand for Venstre

Den 7. marts 2006 indrykkede borgmesteren på kommunalbestyrelsens vegne en annonce I Ballerup Bladet. Af annoncen fremgår det, at vi i 2007 skal hæve skatten med 0,9 % samt at vi derudover skal spare 6 % på driften – svarende til ca. 300 stillinger – alt sammen som følge af udligningsreformen. Det er ikke korrekt!

Det er rigtigt, at vi står over for at skulle finde besparelser for 105 mio. kr., men det er kun omkring halvdelen af dette beløb, som skyldes udligningsreformen – nemlig 55 mio. kr. De resterende 50 mio. kr. er en besparelsesblok, som det allerede sidste år blev besluttet at medtage i budget 2007 – altså en besparelse som vi skulle have udmøntet uanset udfaldet af reformen.

Det er naturligvis bekvemmere for borgmesteren at kunne skyde hele skylden på partierne bag udligningsreformen, frem for selv at påtage sig en del af ansvaret. Så set i det lys kommer reformen jo på et bekvemt tidspunkt for socialdemokraterne – som i øvrigt på landsplan behændigt har undgået at påtage sig et ansvar for den seneste tid helt nødvendige reformer.

Der skal ikke herske nogen tvivl om, at jeg personligt finder, at udligningsreformen rammer skævt – ikke mindst på handicapområdet, hvor vi i Ballerup bliver ramt urimeligt hårdt. Men når det er sagt, så forventer jeg af borgmesteren, at han informerer borgerne korrekt om reformens konsekvenser for Ballerup kommune, frem for at bruge borgernes penge på at føre partipolitisk propaganda.

offentliggjort i Ballerup Bladet den 6. december 2005

Så er valget overstået, og resultatet er gjort op. I Venstre kunne vi have ønsket os et bedre resultat, men sådan skulle det ikke være, og vi tager vælgernes afgørelse til efterretning.

Jeg vil gerne rette en stor tak til de – trods alt – mange vælgere, der har sat deres kryds ved Venstres liste eller ved en af vores kandidater, og selvfølgelig også en stor tak til de mange, der har stemt personligt på mig.

Valget ændrede ikke meget ved magtfordelingen i kommunalbestyrelsen – socialdemokraterne sidder stadig tungt på magten. Derfor vil vi i Venstre fortsat være borgernes vagthund og gøre vores til at sikre, at der bliver sat fokus på åbenhed i forvaltningen, og at økonomien ikke løber løbsk.

Gruppeformand for Venstre fra 1/1-2006

26. august 2005

Ballerup skal være en sund kommune med sunde borgere. For at nå dette mål har kommunalbestyrelsen udarbejdet et forslag til en sundhedspolitik, som nu skal sendes i høring.

I Venstre mener vi, at sundhed skal prioriteres meget højt, og at der bestemt er behov for en sundhedspolitik i Ballerup Kommune – vi har selv fremsat forslag til det for flere år siden. Derfor støtter vi varmt forslaget om en sundhedspolitik, og vi støtter også ideen om at lancere sundhedspolitikken med en sundhedsuge, der skal sætte fokus på sundheden i kommunen.

Vi mener også, at kommunen skal have en sund økonomi – og derfor kan vi ikke tilslutte os forslaget om at bruge 1 mio. kr. på sundhedsugen, som et flertal bestående af S og SF har netop besluttet at gøre. Langt over halvdelen af disse penge skal bruges på administration og PR, og skal altså ikke bruges direkte på forbedring af sundheden i kommunen.

I den nuværende økonomiske situation finder vi dette ganske uacceptabelt og uansvarligt, men er på den anden side ikke overraskede over, at borgmesteren vil bruge så mange penge på PR – her lige op til kommunalvalget.  I Venstre ønsker vi sundhed – også i økonomien.

Venstre – så ved du, det bli'r til noget!

Kåre Harder Olesen

Medlem af Kommunalbestyrelsen

Spidskandidat for Venstre

- sendt til Ballerup Bladet den 1. juli 2005

I de seneste numre af Ballerup Bladet har vi dels kunne læse kritik af afviklingen af Ballerup Festival og senest, at festivalen igen i år har givet et stort underskud.

Forrige år gav Ballerup Festivalen et underskud på 800.000 kr. – et underskud som Ballerup Kommune og dermed borgerne kom til at betale. I år er der stiftet en fond – netop for at undgå underskud – og flertallet har bevilget en halv million kr. i tilskud – et tilskud som Venstre både dengang og nu var og er imod.

På trods af dette store tilskud samt tilskud i form af arbejdskraft fra kommunen, har festivalen altså alligevel igen i år givet et underskud på flere hundrede tusind kroner. Og hvem mon så kommer til at betale det?

Der er jo tale om en selvstændig fond, men lur mig om ikke det alligevel bliver Ballerups borgere, der igen kommer til at betale gildet – men vi kan jo spørge fondens formand – den socialdemokratiske kulturudvalgsformand Tom Nielsen. Ja, svaret er vist givet på forhånd – kommunens skatteborgere kommer igen til at betale for festen, men det bliver med garanti ikke med Venstres stemmer.

Kåre Harder Olesen

Medlem af kommunalbestyrelsen

og spidskandidat for Venstre

	Kåre Harder Olesen

13. november 2003

Som en del af regeringens ældrepakkke blev der ved årsskiftet indført frit valg af leverandør af personlig og praktisk hjælp.

Da jeg har fået spørgsmål om, hvordan det går med indførelse af frit valg i Ballerup Kommune, vil jeg her give en redegørelse for, hvor langt vi er nået indtil nu.

Ordningen – som er indført i Ballerup Kommune – betyder, at borgere som er visiteret til hjemmehjælp, kan vælge en anden leverandør end kommunen på følgende områder:

	Praktisk hjælp (rengøring, vask, indkøb etc.)
	Personlig pleje
	Madservice (levering af mad i hjemmet)

Det er fortsat kommunen, der visiterer, og da kommunen således nu kan optræde både som myndighed og leverandør, er der sket en streng opdeling af de forskellige funktioner, som det fremgår af følgende:

Visiterer borgerne til den nødvendige hjælp

Kommunen som leverandør – udfører hjælpen for de borgere, der har valgt kommunen som leverandør

Godkender de private leverandører, som ønsker at indgå i ordningen

Det er stadig kommunen, der har ansvaret for, at de enkelte borgere får den hjælp, de har behov for og er visiteret til. Derfor er det også kommunen, der har ansvaret for at godkende de leverandører, der ønsker at indgå i ordningen. I Kommunalbestyrelsen har vi fastsat nogle kvalitetskrav og priser, som alle leverandører – inkl. kommunen selv – skal leve op til. Kommunen har pligt til at godkende alle leverandører, som lever op til de stillede krav. Kravene – samt de til enhver tid godkendte leverandører – er offentliggjort på det landsdækkende website www.fritvalgsdatabasen.dk.

I skrivende stund er der – ud over kommunen – fire leverandører af personlig og praktisk hjælp. Der er pt. kun en leverandør af madservice, og det er kommunen selv. Der er dog endnu en leverandør, som er godkendt til at levere madservice, men som stiller krav om et garanteret antal kunder – et krav kommunen selvfølgelig ikke kan opfylde, da der jo netop er tale om frit valg.

Det lyder måske ikke af så mange, men kommunen har godkendt alle de firmaer, der har ansøgt. Ud over de godkendte har en del andre firmaer henvendt sig med forespørgsler, men disse virksomheder har ikke fremsendt ansøgning om at blive godkendt.

Man kunne selvfølgelig få den tanke, at kravene er alt for strikse, og at der derfor ikke er ret mange virksomheder, der ønsker at komme med i ordningen. Til det kan jeg sige, at de krav der er opstillet ligger meget tæt op ad vejledningen fra ministeriet, og da det er kommunen, der står med ansvaret for kvaliteten, er der klart, at der må stilles visse krav til leverandørerne – krav som kommunen som sagt også skal leve op til.

Hvor mange borgere har så valgt at gøre brug af en privat leverandør? I skrivende stund har 20 borgere valgt en anden leverandør af praktisk hjælp end kommunen – af disse modtager en enkelt også personlig pleje, som også udføres af en privat leverandør.

Dette lyder ikke af så meget, når man ser på det samlede antal borgere, der modtager hjemmehjælp – ca. 1.350, hvoraf ca. 550 kun modtager praktisk hjælp.

Og hvad kan så være årsagen til dette?

Jeg mener, at informationen har været og er i orden. Alle modtagere af hjemmehjælp har fået brev om den nye ordning, og har fået mulighed for at skifte til en privat leverandør. Hvert kvartal annonceres der i pensionistavisen "De 4 årstider" med, hvilke private leverandører der indgår i ordningen og alle borgere, der visiteres eller revisiteres til hjemmehjælp, får information om ordningen, der i øvrigt også beskrives på kommunens hjemmeside www.ballerup.dk - under punktet Ældre og pension.

Hvis det ikke er informationsniveauet, hvad kan det så skyldes?

Ja, personligt tror jeg, at det skyldes, at de fleste er trygge ved det, de kender, og hvis man er tilfreds med varen, hvorfor så vælge en anden leverandør? Der er jo ikke noget økonomisk incitament til at gøre det, så det er udelukkende kvaliteten, der konkurreres på.

En undersøgelse i 2001 viste, at 25% af hjemmehjælpsmodtagerne var interesserede i muligheden for at vælge en anden leverandør end kommunen, så interessen er der, men samtidig viste undersøgelsen også, at 90% af hjemmehjælpsmodtagerne var tilfredse eller meget tilfredse med den hjælp de modtog fra kommunen, så en ting er interesse, noget andet er at skifte fra noget, man er tilfreds med til noget ukendt.

Jeg tror, at vi vil se, at antallet af borgere, der vælger private leverandører, vil stige efterhånden som der kommer nye hjemmehjælpsmodtagere til. Dels har de det frie valg fra begyndelsen, og har derfor ikke nødvendigvis nogen præferencer for kommunen, og dels kommer de fra årgange, for hvem det frie valg er en naturlig ting.

Nu er ordningen her i hvert fald, og jeg håber, der vil komme flere private leverandører til, så vores borgere har endnu flere at vælge imellem, og ikke mindst fordi konkurrence er sundt – også for kommunen!

Kære Pederstrupborgere og kære gæster fra nær og fjern.

Jeg blev meget glad, da jeg modtog invitationen til at tale her i Pederstrup i aften.

Jeg føler nemlig, at jeg har en nær tilknytning til Pederstrup – en tilknytning som har varet, siden jeg som lille dreng ofte gik tur herude med mine forældre – vi boede inde på Baltorpvej, så det var kun en kort tur, så var vi på "landet". Jeg bor i øvrigt stadig – eller igen – på Baltorpvej, så jeg har heldigvis ikke så langt herud. Tilknytningen er blevet forstærket gennem mit kommunalpolitiske arbejde – dels via min plads i Kultur- og Fritidsudvalget, hvor bl.a. museet og foreningslokalerne hører under, og dels via min post i bestyrelsen for Grantoftegaard, hvor jeg er næstformand. Derfor er det noget helt specielt for mig, at få lov til at holde båltalen herude i aften.

Min tale tager da også udgangspunkt i noget, der er masser af i her i Pederstrup – nemlig dansk kultur – eller rettere sagt en del af den danske kultur, og i noget som er rart at tilbringe her i Pederstrup – nemlig fritiden.

I denne tid tales der jo meget om, hvad dansk kultur er, og det kan der skrives tykke bøger om, og tales om i årevis –men bare rolig, min tale kommer ikke til at vare SÅ længe!

For mig er en vigtig og central del af det, man kan kalde dansk kultur, at Danmark er et foreningsland. Det bliver jo ofte sagt, at hvis tre personer har en fælles interesse, så danner de en forening! Og det er nok ikke helt forkert – de fleste danskere er nok medlem af mindst én forening – jeg er selv medlem af 10! Og kan man kalde Danmark for et foreningsland, så kan man helt sikkert også kalde Ballerup for en foreningskommune, for vi har heldigvis et rigt, alsidigt og aktivt foreningsliv, hvor borgere i alle aldre, kan dyrke alle former for interesser: Vi har masser af idrætsforeninger, hvor man kan dyrke alt lige fra fodbold til dykning og flyvning – så har vi både været til lands, til vands og i luften – vi har spejdere, folkedansere, musik- og kunstforeninger, der er mulighed for at dyrke både historiske og politiske interesser, vi har foreninger med internationale relationer, og vores borgere af anden etnisk oprindelse har også taget foreningstanken til sig – der er dels oprettet en del etniske kulturforeninger, og heldigvis er der da flere og flere af disse borgere, der melder sig ind i vores mange foreninger – og det fremmer jo bestemt også integrationen.

Og hvad er det så, der er så fremragende ved alle disse foreninger?

Jo – dels udspringer de jo af borgernes egne interesser – det er altså ikke noget, som kommunen eller andre har presset ned over hovedet på folk oppefra – næ det udspringer nedefra – fra græsrødderne. Derfor er det også den form for kultur, som jeg gerne vil være med til at give kommunal støtte – og her definerer jeg kultur bredt – lige fra idræt og spejdere til kunst, musik og teater.

De mange foreninger betyder jo også, at man kan dyrke en eller flere interesser, uden at det behøver at koste en masse penge – der er jo ikke nogen, der skal tjene på det. Det er i alt overvejende grad frivillige ledere og trænere, der gratis videregiver de kundskaber, som de selv har erhvervet på samme måde – jeg besøgte Ultraletflyveklubben Albatros forleden dag og fik en dejlig flyvetur, og da sagde formanden netop "der er engang nogen, der har lært os at flyve – og nu vil vi gerne lære nogle andre at flyve" – og netop den holdning er grunden til, at det ikke koster nær så meget at tage et certifikat i en sådan klub, som det gør hvis man skal tage det kommercielt – det samme gælder også for dykkerklubber og mange andre foreninger.

Desværre er der ved at ske et holdningsskift hos mange mennesker – især hos de unge – et skifte til en slags "shopping-mentalitet", hvor man hellere vil købe sig til en ydelse frem for at indgå i det forpligtende fællesskab, som en klub eller forening jo er. Hos en kommerciel udbyder skal man jo blot betale, og så stilles der ikke yderligere krav, hvorimod man i en forening forventes at bidrage aktivt til fællesskabet i en eller anden form – altså at skulle yde for at kunne nyde. Dette gør, at det for nogle virker nemmere og mere attraktivt – om end dyrere – at købe sig til aktiviteterne – men man mister en meget vigtig ting: Nemlig det sociale element, som jo er en meget vigtig del af forenings- og klublivet. Dette problem ses dog også inden for foreningerne – eksempelvis er der jo mange som kun er medlem af en badmintonklub for at kunne spille med makkeren en aften om ugen, og som i øvrigt ikke deltager i klublivet.

Hvad måske er værre endnu er, at mange forældre nu er begyndt at betragte foreningerne som en slags kommercielle udbydere – ikke som en forening – men som en forretning, hvor man betaler for at få aktiveret sit barn i nogle timer om ugen, og så skal man i øvrigt ikke bekymre sig mere om det. Det betyder, at det bliver sværere og sværere at skaffe frivillige ledere/trænere, medlemmer af bestyrelser eller blot forældre, der vil køre, når klubben skal på udflugt med ungerne.

Dette syn på foreningen som en forretning – altså et sted, hvor man betaler for en ydelse, som man så har krav på at få leveret – frem for en solidarisk forening, hvor man via kontingentet er med til at få tingene til at hænge sammen, giver sig også udslag på en anden måde: Jeg har desværre i flere tilfælde oplevet, at forældre ønsker at få refunderet en del af klubkontingentet fra svømmeklubben, fordi deres børn i en periode var henvist til at svømme i skolernes svømmebassiner mens East Kilbride-badet var lukket p.g.a. reparationer, eller fra fodboldklubben fordi det i en periode midt om vinteren ikke var muligt at spille på en grusbane på grund af en særlig hård og langvarig frostperiode!

Og hvad kan man så gøre ved det? Ja, man kan selvfølgelig holdningspåvirke de unge og forældrene, og det skal vi da blive ved med at gøre, men jeg tror også, at foreningerne skal udvikle sig og tilpasse sig de behov, familierne har i dag – bl.a. ved at udvikle tilbud, som er mere familieorienterede – tiden er knap hos mange familier i dag, og derfor vil man gerne have mulighed for at dyrke sine interesser sammen – på tværs af køn og alder.

Det er ikke altid så nemt i dag, hvor man især i idrætsforeningerne oftest er opdelt i piger og drenge og efter aldersgrupper. Dette er selvfølgelig ikke løsningen på alt – og havde jeg den forkromede løsning, så havde foreningerne for længst fået den, men jeg har den desværre ikke – men jeg mener, det er vigtigt at diskutere det, for foreningslivet er så vigtig en del af vores kultur, at den bestemt er værd at bevare – og det skal den nu også nok blive – for ikke alene er foreningslivet vigtigt – det er også sejlivet og båret oppe af ildsjæle!

God sommer alle sammen!

13. juni 2003

- Kåre Harder Olesen

Helle Tiedemann spørger i Ballerup Bladet den 11. juni, om de borgerlige ville have haft mod til at stemme nej til at tilføre yderligere økonomi til Siemens Arenaen, hvis vi havde siddet med flertallet.

Selvfølgelig havde vi det! I Venstre stemmer vi efter vores overbevisning - uanset om vi tilhører et flertal eller et mindretal - og det går jeg stærkt ud fra også gælder for de øvrige borgerlige partier. Hvordan det så forholder sig i Socialdemokratiet, siden Helle Tiedemann kan komme på den tanke, vil jeg lade være op til læserne at danne sig en mening om…

I Venstre har vi modet til at træffe de nødvendige beslutninger, også selvom de måske ikke er lige populære i alle kredse. I denne sag anså vi det for nødvendigt at trække en streg i sandet og sige, at nu går den ikke længere.

Det var der desværre ikke flertal for, så nu kan vi forvente, at vi snart skal skære den næste skive af salamien, nemlig når hele interiøret skal reetableres - herunder cykelbane, gulv, tilskuerpladser m.m. Nu er der jo dannet præcedens for, at man blot kan presse kommunen for flere penge - ganske som vi har forudsagt lige fra begyndelsen.

I øvrigt er Helle Tiedemann åbenbart selv i tvivl om, hvad der egentlig er uansvarligt, siden hun "fortsat tænker en del over, om det er uansvarligt at stemme for eller uansvarligt at stemme imod".

Indlæg af Kåre Harder Olesen Indlæg af Britt Francke Mikkelsen Indlæg af Marianna Hesselholt

04.04.06: Det er ikke kun udligningsreformens skyld

14.12.05: Valget er afgjort - og hvad så nu?

26.08.05: V ønsker en sund kommune - og en sund økonomi

01.07.05: Ballerup Festival - hvem skal nu betale?

13.11.03: Frit valg på hjemmehjælpsområdet

24.06.03: Båltale i Pederstrup Sct. Hans aften

13.06.03: Venstre har modet!