Debat-indlæg af Britt Francke Mikkelsen:
Hvorfor alle de besparelser?10. oktober 2004
Jeg forstår godt frustrationerne fra en del af Ballerup kommunes borgere - det er aldrig sjovt, når der skal spares!
Allerede i foråret gennemførte kommunalbestyrelsen massive besparelser, som blandt andet ramte undervisningstimetallet i folkeskolen (hvilket jeg absolut beklager - men der var bare ikke andre udvej. Kommunens kasse var jo mere end tom).
Kort tid efter besluttede et flertal (S+SF) at købe Ballerup Superarena - dermed stiftede kommunen mere gæld - og renteudgifterne er jo med til at tynge driften yderligere (hvis der skulle vise sig en køber til arenaen, så er vi klar til at sælge!).
I det netop vedtagne budget er der også en mængde besparelser - nogle værre end andre, men endnu en besparelse på skolernes vikardækning samt en massiv takstforhøjelse på vuggestuepladser er nogle af de slemme.
Ingen medlemmer af kommunalbestyrelsen er glade for at gennemføre så mange besparelser - men det er nødvendigt, for der er ganske enkelt ikke længere penge i kassen!
Venstre har, sammen med de to andre borgerlige partier, foreslået endnu flere besparelser. Vores "ekstrabesparelser" var tiltænkt som en forstærkning af kommunens økonomi. Det er nemlig sådan, at det budget, som vi netop har vedtaget giver et minus i kassen i 2007 og 2008 på henholdsvis 21 mio. og 34 mio. Vi har foreslået at skære Ballerup Kommunes administration ned, således at vi når gennemsnittet for administrationsudgiften for kommunerne i Københavns Amt. Vi frygter, at vi ellers vil se endnu flere nedskæringer i kommunens kerneydelser de kommende år, kombineret med stigninger på indkomst- og grundskatter.
Venstre ønsker at slippe for flere "hovsa-besparelser", derfor mener vi, at udgifterne skal tilpasses de faktiske indtægter. Ved at være i god tid, kan vi sikre, at besparelserne rammer der hvor det gør mindst ondt. Vores vurdering er, at det først og fremmest er ved at nytænke den administrative opgaveudførelse. Endnu flere besparelser nu vil give "besparelsesro" de næste år - til gavn for borgerne og kommunen.
Regeringen ikke ansvarlig for kommunens dårlige økonomi17. maj 2004
- af Britt Francke Mikkelsen (V), medlem af kommunalbestyrelsesmedlem
Borgmesteren skriver i Ballerup Bladet 11. maj, at årsagen til de massive besparelser på godt 80 mio., som vi er i gang med at finde, skyldes regeringens aftale med kommunerne omkring udgiftsvæksten. Det passer ikke.
For det første er kommunekassen næsten tom, idet regnskabet for 2003 viste et underskud på godt 80. mio. - der er således ikke økonomisk råderum til et lignende merforbrug i indeværende år. For det andet er der ikke nogen aftale omkring det faktiske forbrug, kun omkring budgettet - i Venstre går vi dog ind for, at budgetter er til for at blive overholdt!
Ballerup Kommune har i de sidste mange år haft massive budgetoverskridelser - det er der bare ikke penge i kassen til længere. Skal vi bruge flere penge, så er der kun borgerne til at betale endnu mere i skat!
Budgetaftalen mellem kommunerne og regeringen blev i øvrigt langt fra overholdt for dette års budget (havde man holdt sig til aftalestigningen på 0,65% - og ikke 1,7%, så var besparelsesbehovet blevet noget mindre). Der er forskel på anlæg og drift, men de senere år er der faktisk skåret på anlægsbudgettet - netop fordi driftsudgifterne løb løbsk.
Besparelser - mulige at undgå?17. maj 2004
- af Britt Francke Mikkelsen, medlem af kommunalbestyrelsen for Venstre
Kommunalbestyrelsen har vedtaget besparelser på skoleområdet, hvilket bl.a. indebærer reduktioner i elevernes timetal. Besparelser på de øvrige områder følger - i alt skal der spares 82 mio. på 2004-budgettet.
Hvordan det kan komme så vidt, det er der flere forklaringer på, fx stigning i sygefravær, flere specialundervisningselever og dyrere pladser ved anbringelse af børn udenfor hjemmet. Men det kan da også undre, hvordan udgiftsbehovet kan stige så markant efter budget 2004 er vedtaget - nogen må da have bemærket stigningerne?
Hidtil har eneste hindring for at bruge mange flere kommunale kroner været regeringens krav om lav stigning i driftsudgifterne. Pludselig er kommunekassen tom - og det er ikke regeringens skyld…
Venstre ønskede lavere driftsudgifter i forbindelse med 2004-budgettet, men flertallet afviste. Hvis vi havde haft mere "luft" i budgettet, så ville besparelsesbehovet have været reduceret, og muligvis kunne vi helt have undgået reduktion af timetallet i folkeskolen, som en samlet kommunalbestyrelse følte sig nødsaget til at vedtage.
Nye skolepolitiske mål17. september 2003
Ballerup Kommune skal have nye skolepolitiske mål. Den nye skolepolitik er netop nu ude i høring, indtil 30.9.2003.
Det er derfor nu, at du som Venstremedlem kan give din mening til kende - enten overfor bestyrelsen, som kan sende et samlet Venstre-høringssvar, eller til undertegnede.
Forslaget i sin helhed er at finde på kommunens hjemmeside: www.ballerup.dk.
Politikken består af seks mål:
- At eleverne udvikler selvværd og kompetencer til at indgå i sociale fællesskaber og demokratiske processer
- At eleverne udvikler sig alsidigt, er nysgerrige, kreative, aktive og har lyst til at lære
- At eleverne tilegner sig viden og færdigheder og udvikler evnen til at kunne tage stilling og handle
- At eleverne ved overgang fra hjem/dagtilbud til skole og fra børnehaveklasse til 1. klasse oplever sammenhæng, så de fortsat udvikler deres personlige, sociale og faglige kompetencer
- At elever med særlige behov udvikler sig i overensstemmelse med deres forudsætninger og potentialer
- At eleverne udvikler kompetencer til at vælge uddannelse og erhverv
ad pkt. 2:
Der lægges vægt på, at den enkelte elev bliver bevidst om eget standpunkt og bliver i stand til at sætte mål for egen læring. Undervisningsdifferentering skal desuden opprioriteres. der skal skabes muligheder for fleksibel planlægning på skolerne. Undervisningen skal i stigende grad finde sted i varierende grupper på tværs af klasser og klassetrin. I øvrigt lægges der op til etablering af en kommunal "arbejdsmiljølov".
ad pkt. 3:
Der sættes konkrete mål i alle fag - og der evalueres på såvel overordnet plan som på elevplan. Der skal forefindes tidssvarende læringsmidler. Etablering af et kulturnetværk. Inddragelse af IT-værktøjer i undervisningen.
ad pkt. 4:
Der skal skabes bedre overgange mellem førskoleinstitutionerne og skolen. Desuden skal man arbejde hen mod øget samarbejde mellem skolen og fritidshjemmene.
ad pkt. 5:
Der skal skabes øget rummelighed i skolen - vi skal udskille færre børn fra folkeskolen.
Det er et omfattende forslag, og det falder langt hen ad vejen godt i tråd med vores skolepolitik. Politikken vil helt givet skabe nogle forventninger om øgede bevillinger til skoleområdet - men jeg mener faktisk, at det er muligt at skabe de nødvendige ressourcer ved en omlægning på området.
Jeg mener, at der bør indføjes, at lærerne skal undervise enten i indskolingen eller på mellemtrinet eller i udskolingen, idet det ikke er hensigtsmæssigt, at den samme lærer skal kunne rumme både 7-årige børn og 16-årige unge.
Desuden mener jeg, at vi skal have føjet til, at fritidshjem- og ordninger skal lægges ind under skolens ledelse, sådan at man for alvor sikrer en rød tråd i de små børns hverdag.
Med hensyn til rummelighed i skolen, så er det et faktum, at flere og flere børn pilles ud af den normale skole, og undervises i særtilbud. Det er selvfølgelig dyrt, men også uværdigt, at så mange børn skal gøres unormale og skal fjernes fra deres kammerater. Jeg mener, at det er en nødvendighed, at få skabt en større rummelighed i folkeskolen - dog uden at det skal nedsætte det faglige niveau.
Politikken lægger stor vægt på, at der skal evalueres og sættes mål for den enkelte elev, fx ved brug af logbøger og elevsamtaler. Dette forslag kan jeg varmt anbefale. Ligeledes er det positivt, at der lægges op til en større grad af fleksibilitet i organisering af undervisningen - det ville jo være rart, hvis undervisningen gjorde eleverne klar til det samfund, som de skal virke i.
Såfremt du skulle have kommentarer, eller ændringsforslag, så hører jeg meget gerne fra dig. Skriv til bfl@balk.dk eller ring på telefon 44 53 02 52.
To top
| 
